hcc.dk

Gill / Hewitt, Skotland vinder Hvidovre Mixed Double

Så kom vi igennem en spændende weekend med deltagelse af i alt 20 hold, der repræsenterede 12 forskellige lande, hvor Danmark deltog med ikke mindre end 7 hold – og hele 4 af disse nåede kvartfinalerne søndag morgen (og et enkelt var meget tæt på kvartfinalen!).

Herfra blev det til semifinale mellem Jasmin og Henrik Holtermann mod Otaegi / Unanue fra Spanien og Kathrine Schmidt og Alex Qvist mod Gill / Hewitt fra Skotland.

Det blev til overbevisende sejre til Jasmin og Henrik samt Gill og Hewitt, der således skulle mødes i finalen, mens Kathrine og Alex mødte det spanske hold i kampen om 4. pladsen. Her var de danske hold kørt trætte, og Gill / Hewitt kunne trække sig som overbevisende vindere af turneringen, med Jasmin og Henrik på en flot 2. plads, mens Otaegi / Unanue tog 3. pladsen efter en meget tæt kamp, hvor det spanske hold lykkedes med at stjæle et enkelt point og dermed sejren i 8. ende, hvorved Kathrine og Alex endte på 4. pladsen.

Tak til alle de deltagende hold, samt til Henrik for at håndtere planlægning og tilmeldinger, og ikke mindst til de utrættelige isfolk, der gjorde det muligt at gennemføre turneringen.