Udpluk fra bestyrelsesmøde 12. oktober 2026:
Hvidovre kommune: Vores ansøgning om tilskud til klargøring af is (kr. 75.000) blev forelagt Kultur- og Fritidsudvalget d. 5. oktober og blev henvist til næste års budgetforhandlinger. Mikkel foreslog, at vi går videre politisk til vores kontaktperson (Kenneth Bach). Samtidig skulle vi komme med konkrete forslag. Brian har foreslået, at hallens personale kan vaske baner og lægge vand på. Herudover kan vi drøfte vores betaling til kommunen for CnF.
Hallen: Brian har talt med Flemming om døre til omklædningsrum/ lugt hos herrerne samt om lukkerunde (specielt tirsdag og torsdag).
Vi har fået bevilget tilskud på kr. 25.000 til grav til køling af kniven til ismaskinen.
Ulrik har oprettet en HCC instagram konto. Ulrik laver retningslinjer for opslag.
Lillian laver opdateret liste over skabe og sender til Martin, der sørger for opkrævning. Vi skal følge op og få frigivet skabe til nye hold.
Kristina og Walther tager en snak med Keung i Halvleg om ens priser uanset hvem hos HCC, der bestiller.
Curl´n fun : Jane trækker sig muligvis som CnF administrator fra medio december – primo februar. Jane har talt med Jannie.
Der har været ønske at at forlænge klubfinaledagen med Mixdouble og hold og rykke spisningen til om aftenen. Der var enighed om, at det er en god ide, Vi booker Teatersalen, hvis der skulle blive stor tilmelding til sæsonafslutningen.
Lillian er. i dialog med Engstrandsskolen, der gerne vil besøge os med 3 klasser á 3 timer. Lillian aftaler med Søren Tidmand + øvrige instruktører, der skal aflønnes som ved CnF.
Øvrige henvendelser fra skoler om at komme en enkelt gang bliver afvist, da vi ikke har de fornødne ressourcer til at tage imod.
Eliteudvalg har uddelt elitestøtte med samme beløb til alle spillere til deltagelse i elitecentret (kr. 1.250/spiller) og tilskud til turneringer (kr. 2.000/spiller). Udvalget har fokus på at omlægge støtte, så der lægges vægt på indsats og potentiale. Vil indgå i en kommende elitestrategi.
Udstyr: Lillian har lavet oversigt over diverse udstyr, vi har på lager. Vi blev enige om at lave lagersalg og sælge billigt. Holdere til sticks beholder vi, og puder kan bruges til egne koste.
Lars finder ud af, hvilke af vores ”gamle ting”, der kan bruges som præmier.
Kevin rydder op i CnF og klubkoste og udskifter hoveder, så langt lageret rækker.
Udpluk fra bestyrelsesmøde 7. september 2026:
DCUF
Vi er tildelt 30 konsulenttimer med Søren Tidmand til brug efter vores valg..
Hvidovre kommune
Vi har søgt kommunen om tilskud til ispleje. Vi talte om, at halfolkene evt. kan løfte opgaven med at vaske og lægge vand på, hvilket er en opgave, der ikke kræver nærmere instruktion, men som vil betyde en besparelse for os.
Vi har modtaget tilbud fra kommunen, der i samarbejde med DGI udbyder et udviklingsforløb. Vi har søgt om et forløb om frivillighed.
Ulrik og Lillian har deltaget i møde med kommunen og øvrige klubber, hvor kommunens nye puljer (kriterier og beløb) blev drøftet. Vi skal søge puljerne senest 31.1.2027. Lillian og Ulrik laver ansøgninger.
Grav til køling af kniven til ismaskinen er bestilt. Herudover har Ulrik indsendt ansøgning til foreningspuljen om kr. 25.000.
Vi skal følge op og hjemkalde nøgler fra de, der ikke længere har brug for en nøgle, så nye isfolk kan få nøgler og adgang til hallen, og så vi kan give en opdateret oversigt over nøgler til halinspektøren.
Trivselsudvalget har holdt møde og aftalt bemanding af baren mv. for de forskellige turneringer.
Udvalget afholder kurser i at passe baren mandag d. 7. og onsdag d. 9. september.
Vi drøftede andre arrangementer, f.eks. fællesspisning og brætspil. Kristina taler med udvalget.
Turneringsudvalg har holdt møde og fået udsendt invitationer til diverse turneringer – alle ligger på hjemmesiden, men i første omgang har vi alene sendt invitation til klubmesterskab og Høst Cup ud via foreningsmail til medlemmerne.
Flintstone Cup og Hvidovre Cup følger. Lillian har sendt invitation til Flintstone Cup til GCC og TCC, og vil også sende invitation til Hvidovre Cup til øvrige klubber i DK og forbund i Europa.
Uddannelses – og rekrutteringsudvalget har afholdt samling for nye medlemmer med deltagelse af 11 personer, der har dannet to hold.
Der deltager pt. kun få til fællestræning mandag, der sættes i gang af Paul/Kevin.
Udvalget har afholdt Åbent Hus søndag d. 6.9., hvor der deltog 8 personer.
Der afholdes første kursus i teknik onsdag d. 9. september ved Rasmus og Jacob. Øvrige kurser er planlagt. Herudover vil Søren Tidmand komme med dato for kursus i kommunikation og strategi.
Juniorudvalget: Kristina vil lave liste over datoer for aktiviteter i udvalget. Vi skal også finde ud af, hvornår der evt. er juniortræf, ligesom udvalget vil kigge på at gentage sidste års succes med pizza og junior Høj Hat.
Is – og materialeudvalget har afholdt kursus i at lave is med deltagelse af i alt 6 personer, heraf 4 fra seniorplus. Brian finder dato for udvidet kursus med Asmus (alternativt Mark)
Brian har aftalt møde med Idrætscentrets kølemand, da isen er for varm i forhold til temperaturen i betonen.
Brian har aftalt med Asmus, at vi fremover sender knive til slibning (sammen med GCC) omkring jul og igen i slutningen af sæsonen. Pt. har vi i alt 8 knive, hvoraf 3 tilhører forbundet.
Brian beder Ulrik oprette arbejdskalender med oversigt over alle aktiviteter for sæsonen og adgang til at rette i arbejdsplanen (der står laptop på isfolkenes bord i hallen)
Informationsudvalget har haft større artikel i Hvidovre Avis, samt annonce for Åbent Hus.
Lillian aftaler møde med Søren Tidmand for opdatering af hjemmesiden (back-end) samt flytning til one.com. Hjemmesiden opdateres i øvrigt løbende, og der laves opslag på FB.
Eliteudvalget har afholdt møde og opdateret retningslinjer for brug af elitebudgettet samt lavet oplæg for fællestræning for elitespillere. Der er ansøgningsfrist den 15.9. til at elitespillere kan søge om tilskud.
Udvalget foreslår, at vi kontakter forbundet og anmoder om etablering af et elitesamarbejdsudvalg under DCuF. Blev bakket op af bestyrelsen, skal aftales hvem, der kontakter forbundet.
Lillian har samlet besvarelser fra skema til frivilligt arbejde i udvalg og sendt til udvalgsformænd, så de følger op på de, der gerne vil hjælpe til ved hhv. turneringer, passe baren mv.
Lillian har ryddet op i sko fra spillere, der kan gives til nye spillere. Lillian vil herudover tælle lager med sko/tøj mv. og udbyde til salg (ligger i skab i hallen).
Vi skal uddele prisen for Årets Sportspræstation og Årets Medlem til Høst Cup.
Årets Sportspræstation: Katrine og Jacob for semifinale ved VM for MD junior.
Årets Medlem: Mange gør meget – hvem er den rigtige kandidat?
Information fra bestyrelsesmøde 20. maj 2026:
Konstituering af bestyrelsen: Formand: Lillian Frøhling Hansen (LFH), Næstformand: Ulrik Schmidt (US), Kasserer: Martin Høgh (MH), bestyrelsesmedlemmer: øvrige (KMV, KH, LV, BN)
Vi har modtaget en henvendelse fra formanden for Dansk Curling Forbund, der beder om en tilkendegivelse med opbakning til øget istid til eliten. Vi må have lidt mere afklaring om ønskerne og økonomien. Vi må heller ikke misbruge vores egne ressourcer eller penge, uden at det også kommer til klubbens gavn.
LFH har deltaget i repræsentantskabsmøde med Hvidovres Idrætsråd
BN og LFH har deltaget i brugermøde d. 15. april med halinspektør Flemming Kofoed Hansen
US, BN og LFH deltager i møde d. 4. juni med vores repræsentant i Hvidovre Kommune, Mikkel Uldall Wolff.
Vi undersøger muligheden for at indstille dankortmaskinen til debet for dankort.
Curl’n Fun: Vi overvejer færre dage men med flere bookinger. Vi overvejer arrangementer, der inkluderer fri bar. Vi drøfter mulighed for privat Curl’n Fun på hverdage for elitehold. Vi drøfter tiltagene med kommunen, så vi ikke bryder nogle regler eller indgåede aftaler.
Alle udvalg skal have fokus på de mål, der blev godkendt på generalforsamlingen, samt beskrivelsen af arbejdet i klubhåndbogen – om sidstnævnte evt. skal opdateres.
Trivselsudvalget har indkøb forskellige spil.
Turneringsudvalget: Høst Cup flyttes til uge 40. Vi skal drøfte formatet for Hvidovre Cup, får vi flere tilmeldinger med fest lørdag aften?
Is- og Materialeudvalget arbejder videre med etablering af grav til køling af kniven til ismaskinen. Knive er på vej til Holland via Gentofte. Isen er klar til d. 1. august. Der afholdes begynderkursus for isfolk i 2. uge i august. Vi undersøger med ansvarsforsikringen, om unge på 15 år må køre ismaskine. Der opsættes PC med Google Sheet, hvor isfolk kan indtaste timer, og MH kan afregne månedligt. US arbejder med system, der måler energien i fraspark fra hack.
Uddannelses- og Rekrutteringsudvalget afholder opstart med nye medlemmer d. 30. august.
Juniorudvalget arbejder videre med at finde en ramme for skolecurling.
Informationsudvalget: Vi skal have lavet adgang til, at flere kan lave opslag på Instagram/FB.
Eliteudvalg: Nordic Curling Tour har lavet en Light og Prof model. Vi tilmelder vores 3 turneringer (junior, elite og mixed double) til light.
Vi kan desværre ikke ændre i Gecko, så man skal bekræfte sin træningstid. Vi vil i stedet sende en påmindelse 48 timer før den bookede tid.
Sæsonstart bliver d. 17. august med pølser/brød og Høj Hat.
LFH og US arbejder med overordnet klubstrategi samt opdateret Frivilligheds- og Elitestrategi
Vi kigger på klubtøj – t-shirt / hættetrøje til juniorer, anden trøje til øvrige. / andet?
Vi vil lave liste over tøj/udstyr på lager og lave lagersalg.
US vil lave oplæg for køb af udstyr for nye medlemmer.