hcc.dk

Brian Nielsen valgt til årets medlem

Valget til årets medlem for sæsonen 2025-26 faldt denne gang på Brian Nielsen.

Brian yder en kæmpe indsats i klubben generelt, han har gennem mange år først fra ishockey og siden fra curling haft sin gang i Idrætscentret, så det er altid Brian der følger op på diverse udeståender, har god kontakt til halinspektøren, og ved hvad der rører sig i de andre isklubber.

Men særligt i forhold til vores materiale til at holde isen og selve isarbejdet, er det Brian der har overblikket og tager det store slæb. Det er Brian der har kontakt til Asmus, GCC, og Brian og Asmus sørger sammen for at få sendt knivene for de to klubbers icekings til slibning i Holland, ligesom Brian koordinere kurser med Asmus for nye isfolk. Det er også Brian, der har det fulde overblik over, hvem der har vagten med at gøre isen klar til den daglige træning eller til turneringer, og hvis der er huller i vagtplanen, er det Brian der træder til.

Vi er mange i klubben, der yder en stor indsats, men Brians arbejde er helt særligt og kåring til årets medlem er derfor helt oplagt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *